Weekend Yoga Workshop på Sejerø

 

Jeg vil i samarbejde med Sejerø Vandrehjem tilbyde weekend yoga workshop over lørdag/søndag 

Du ankommer til Sejerø Vandrehjem i løbet af fredagen og hygger dig evt. med dine veninder, går en tur på dejlige Sejerø. Vandrehjemmet har forslag til vandreruter.

Lørdag og søndag er der så yoga hos mig om formiddagen, og du har så resten af dagen til at gå på opdagelse, nyde en god bog eller.... 

hvis du vil forkæle dig selv med massage, vil der være mulighed for at tilvælge 30 min. massage for 250,00 kr. i løbet af hele fredag samt lørdag/søndag efter kl 13 når yogaen er slut Massagen bookes direkte hos mig på tlf. 40413275

Jeg har kun plads til 8 deltagere, så det bliver en weekend med god tid tid og nærvær.

Lørdag kl 10-12: ​2 timers Yin Yoga og Yoga Nidra

Søndag kl 10-12: 2 timers Restorativ Yoga

Prisen for 2 overnatninger i enkeltværelse, fuld forplejning fra fredag frokost til søndag frokost og  2 gange 2 timers afstressende yoga er 2.400,00 kr pr person

Book din plads ved at følge dette link til Sejerø Vandrehjem

https://sejeroevandrehjem.dk/?page_id=983

 

 Om Yin Yoga

Yin Yoga er en yogaform med en mere feminin tilgang til yoga. Yin Yoga handler ikke om at oparbejde styrke og stærke muskler, men mere om at afspænde, strække og smidiggøre bindevævet, for derved at kultivere en mere fleksibel krop.

Du befinder dig typisk 3-5 minutter i en Yin Yoga stilling. Det kan sammenholdt med andre yogaformer føles som lang tid. Men hurtigt vil det føles dejligt og forløsende at få lov til at give slip, fordybe dig og have god tid.

 I min Yin Yoga arbejder jeg med stillinger ud fra 7 arketyper. Hver arketype har så deres egen ”familie” af forskellige stillinger, hvor sværhedsgraden stiger. Din krop vil derfor blive præsenteret for lette stillinger i starten og langsomt som kroppen bliver varmet op, vil vi nærme os selve arketypen.

Om Yoga Nidra

Yoga Nidra er en kraftfuld meditations teknik og så endda en af de letteste meditations teknikker at lære at praktisere.

Mens du ligger bedst muligt i Savasana (yoga hvilestilling), vil jeg tage dig på en rejse gennem din krop og psykes forskellige lag, hen til et sted med fuldstændig hvile.

25 minutters Yoga Nidra svarer til 2-3 timers søvn

Om Restorativ Yoga:

Også kaldet terapeutisk yoga er mest af alt en yogaform der skaber balance i nervesystemet.

Hvis vi er havnet i en udfordrende situation evt. pga. udefra kommende hændelser som sygdom, smerter, stress, angst og depression, bare for at nævne nogen, kan denne yogaform være med til at få nervesystemet tilbage i balance.

I Restorativ Yoga byder jeg først på 3 forslag til forsigtigt opbyggende yogastillinger, der er designet til at skabe balance i nervesystemet og i den følelsesmæssige krop. I stillingerne strækker kroppen blidt, mens den er støttet op af yogaprops, såsom pøller, tæpper, puder og klodser. Tilpasningen i stillingerne bliver designet til den enkelte deltager i hver stilling for at minimere muskelspændinger. Du ligger ca. 10 minutter ihver, så din krop får mulighed for at mærke ind og sige ja tak eller nej tak

Til sidst vil vi sammen finde den af de 3 der er bedst for dig, eller en helt anden stilling som din krop kalder på. Jeg vil assistere dig, så du bliver støttet op af yogaprops, såsom pøller, tæpper, puder og klodser. I denne stilling vil du blive liggende i ca 45 minutter eller indtil din krop måske kalder på regulering eller en ny stilling.

Restorativ Yoga er et godt redskab til at lære din krops signaler og grænser at kende og ikke mindst lytte til dem og handle på dem. 

Jeg tilbyder bevidst berøring (healing) undervejs hvis du ønsker det.